Hvem er vi?

Potespor i hjertet

Velkommen til Sonderskovs DogTale

Jeg er opvokset med hunde helt tæt på livet fra dag et, og min største drøm har altid været at arbejde med dyr.

Siden jeg fik min bedste ven og første egen firbenede charmebøf er min interesse for deres liv, sundhed og hvordan JEG kan være med til at gøre en forskel for deres hverdag kun vokset!

Derfor startede jeg min rejse mod at blive hunde osteopat, for træne og udvikle min interesse for hundeadfærd, sundhed og træning.

Men min interesse kunne ikke stoppe her og min drøm om at gå selvstændigt og arbejde med dyr har nu udviklet sig Sonderskovs DogTale.

Jeg er en kæmpe dyreelsker, men hunde har altid haft en særlig plads i mit hjerte siden barnsben - Man kan måske ligefrem sige, at jeg har det i blodet.

Poter i blodet

Jeg er vokset op blandt hunde, da bl.a. min bedstefar havde kennel med jagthunde. Allerede som barn tilbragte jeg utallige timer i hundegården med hvalpe og senere til træning og markprøver med hans hunde.

Gennem hans passion lærte jeg at forstå, elske og arbejde med hunde på en helt særlig måde, og hvilket særlige bånd vi knytter.

Dette blev vores fælles passion og den fælles kærlighed til hunde præger mig stadig.

Shop nu

Manfred

Min hund er ikke bare et kæledyr - han er min makker og påmindelse om, hvorfor jeg arbejder med hunde. Deres loyalitet, glæde og helt særlige måde de sætter spor i vores liv. Han minder mig hver dag om, hvorfor jeg brænder for at arbejde med både hunde og deres mennesker.